April 2019. Indvielse af Belhi Technical Institute

Åbning af ny teknisk skole i Belhi

Den 8. April 2019 blev Belhi Technical Institut indviet med en stor åbningsfest. Byggeriet af skolen samt forsendelse og opsætning af snedkermaskiner i værkstedet er finansieret af BGN, og SEIT stod for selve byggeprocessen samt klargøring af bygningerne til undervisning.

Det blev en meget festlig dag, hvor borgmesteren, formanden for BGN Flemming Thopsøe og formanden for SEIT Amit Shah holdt tale.

Alle beboere i Belhi og omegn var inviteret med til festen, og ud over god mad og drikke var der underholdning med et danseshow.
——————-