Oktober 2019. Opdatering på Lok Path Sala

Vores gode samarbejdspartner Pancaj Kamal har arrangeret et temamøde for alle Lok Path Sala-kvinderne, hvor der kommer en repræsentant fra ZONTA Nepal (en organisation der arbejder på at styrke kvinder lokalt og internationalt) og informerer kvinderne om deres rettigheder ifølge nepalesisk lovgivning. I nabolandsbyen Tola har kvinderne bygget deres eget forsamlingshus. Det mangler kun at få tag på. I øjeblikket er de i gang med en udbudsrunde, så de kan finde billigste firma til at gøre huset færdigt!Hele Lok Path Sala ordningen vokser, så Pancaj har travlt med at finde nye kvinder der kan facilitere møderne i landsbyerne.

Pancaj Kamal
Lok Path Sala advisor