Farvel til Cecilie Jespersen og velkommen til Ferenc Kovacs

Flemming Topsøe, 26.02.2020

Inden for sundhed (komponent C4) har vi måttet sige farvel til læge Cecilie Jespersen, der blev færdiguddannet i 2018 og nu slår sine folder i Vietnam – og goddag og velkommen til pensioneret læge Ferenc Kovacs, der har sagt ja, endda ”ja tak”, til at påtage sig rollen som frivillig projektleder på vegne af BGN inden for sundhedsområdet. Ferenc kender allerede noget til vores arbejde i Belhi, specielt var han som ”aktiv turist” sammen med sønnen David og hans hold af medico-tekniske eksperter i Belhi i november 2019. Ferenc var med til at reparere og installere udstyr og, nok så vigtigt, til diskussioner med SEIT’s projektleder på området, Guru Prashant. I øvrigt: Læs den spændende rapport fra november-besøget på  https://www.bgnepal.dk/wp-content/uploads/2019/12/2019_Okt_Health-Care-Belhi.pdf.